- S Ø N D E R B O R G   V I N K L U B -
Forside
Leksikon
Bestyrelsen
Vedtægter
Smagelister
Kalender
Links
Om

MARTS 2011

Dato: 10-03-2010 Tidspunkt: 18.30
Vines from Down Under / Vine fra Australien & New Zealand

Et af vore medlemmer i Sønderborg Vinklub - Birthe Jensen - har boet i Australien i mere end 10 år og formidler vine til importører i Europa, inkl. Danmark. Hun vil denne aften dele ud af sin viden om vinsorterne og regionerne samt fortæller anekdoter om sit eget personlige kendskab til mange af de ildsjæle, der har været med til at gøre Australien til en seriøs og kvalitetsbevidst vinnation.

De fleste af vinene, vi skal smage, er fra nogle af Australiens klassiske vinregioner, som Barossa Valley og McLaren Vale i Sydaustralien, fra Margaret River Vestaustralien, fra Hunter Valley nord for Sydney og fra Tasmanien, men der vil også være vine fra en ny lovende vinregion i Australien. Birthe formidler også vine fra New Zealand og har udvalgt 2 af sine favoritvine herfra til aftenen. Vi slutter af med en australsk portvin fra et vinhus, der har scoret 98-100 point fra Robert Parker. Mange af Birthes indtryk af Australien og vindyrkning m.m. i området har hun samlet i en rigt illustreret bog, som der vil være mulighed for at købe til en særlig gunstig vinklubpris denne aften.

Smagelisten bestående af 3 hvide og 5 røde vine ser således ud:

Vindrue / Vinhus / Region
Sauvignon Blanc / Wither Hills / New Zealand
Sauvignon Blanc / Shottesbrooke / McLaren Vale
Chardonnay / Meadowbank / Tasmanien
Pinot Noir / Meadowbank / Tasmanien
Pinot Noir / Wither Hills / New Zealand
Cabernet Sauvignon / Ch Tanunda / Barossa Valley
Tower Shiraz / Ch. Tanunda / Barossa Valley
Shiraz / Shottesbrooke / McLaren Vale

Dette giver mulighed for at sammenligne 2 Sauvignon Blanc hvidvine fra 2 forskellige regioner samt 2 sæt rødvine - 2 Pinot Noir og 2 Shiraz - fra forskellige regioner.

Vandrerhjemmets suveræne kok vil under smagningen opsætte en lækker buffet bestående af:

Varmrøget laks med pesto og asparges
Grøntsags pistauo
Tomatbraisseret kalvespidsbryst med tomat sky
Grillet lammekølle med små stegte kartofler
Dagens garniture samt salat
Gorgonzola creme serveret på selleri stænger


Tid: Torsdag den 10. marts 2010, 18.30
Sted: Danhostel, Kærvej 70, Sønderborg (Sønderborg Vandrerhjem)
Pris: 250,- kr. / deltager
Tilmelding: Senest torsdag den 3. marts 2011 til Holger på tlf. 29 84 58 87 eller e-mail holger@sonderborgvinklub.dk
Kalender


Nyheder

OBS: Ny hjemmeside er oprettet

Sønderborg Vinklub (c) 2003-2014