Forside Leksikon Bestyrelsen Vedtægter Smagelister Kalender Links Om
|
SEPTEMBER 2006
| Dato: 17-09-2006 |
Tidspunkt: 16.00 |
| Franken vine, ved Josef Schraut
|
Vi får denne søndag eftermiddag besøg af Josef Schraut, som er lokal forretningsfører i et kooperativ i Franken.
Franken er måske i Danmark et lidt overset, men ved nærmere bekendtskab et ganske fortræffeligt vinområde. Franken vinene tappes på lave, flade flasker, der kaldes bocksbeutel. Se billedet ovenfor (ikke at forveksle med den portugisiske vin Mateus Rosé). Vinmarkerne ligger primært ved Main og dens bifloder. De mest kendte vinbyer er Randersacker, Iphofen og Eschendorf. Franken har den mest maskuline tyske vin, som er mere fyldig og tør end andre tyske vine. Dette gør den til den bedste vin til mad i hele landet. Det kølige klima, kombineret med skråningerne af muslingekalk, gør Silvaner-vinene helt specielle. De skal simpelthen smages. Frankerne er da også så glade for deres vin, at kun en lille del går til eksport.
De primære druesorter i Franken er: Bacchus, Domina, Kerner, Müller-Thurgau, Ortega, Portugieser, Rieslaner, Riesling, Scheurebe, Silvaner, Spätburgunder og Traminer.
Der vil blive serveret en let osteanretning.
Mød op til en helt unik og rigtig spændende Franken smagning.
|
|
| Tid: |
Søndag den 17. september 2006, 16.00 |
| Sted: |
Danhostel, Kærvej 70, Sønderborg (vandrerhjem) |
| Pris: |
Kr. 150,- inkl. ostebuffet. |
| Tilmelding: |
Senest søndag den 10. september til Preben Grinsted på
tlf. 7447 1230 eller e-mail grinsted@mail.dk
eller et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. |
|
|
|