Vi besøger denne aften, den nyetablerede (2022) vinhandel, ”My Cellar” i Egernsund, der drives af Jesper Thomsen og Per Beierholm, der er uddannet sommelier. Smagningen foregår i deres hyggelige nyindrettede lokaler i det tidligere drive in bageri. De vil denne aften føre os igennem en smagning med toscanske vine, hvor vi samtidig introduceres for et af værktøjerne, der indgår i Sommelier uddannelsen, nemlig et smageskema, som vi skal øve os på. Vi skal smage på de forskellige vintyper fra Toscana, som f.eks. Chianti, Brunello og ”Super Toscana”. Der vil blive serveret en lettere tapas anretning til vinene. Og mon ikke, at de efter smagningen måske kan lokkes til at åbne en flaske eller to fra deres i øvrigt fine sortiment. Det endelige program for aftenen lægges op på hjemmesiden senere.
Tid: | Mandag den 24. april 2023, kl. 18:30 |
Sted: | My Cellar, Sundgade 79, 6320 Egernsund. (transport på egen hånd) |
Pris: | Kr. 325,00 pr. deltager. |
Tilmelding: | Senest 18. april til Torben Klyhn på e-mail: kontakt via e-mail eller på tlf. 4167 3391 |
Nyheder