Efter vores generalforsamling får vi besøg af en repræsentant fra Bichel Vine, Hjortshøj. Han vil føre os gennem Rhonedalen fra nord til syd. I den nordlige del af Rhoneområdet (ca. 5% af områdets samlede produktion) er hoveddruen Syrah, med de kendte appellationer Hermitage, Cote-Rotie og St. Joseph m.fl. I den sydlige del (95%) er den vigtigste drue Grenache, typisk suppleret med f.eks. Mouvedre, Cinsault, Syrah, m.fl. De mest kendte områder er Chateauneuf du Pape, Gigondas og Vacqueyras. I nord laves de fleste rødvine af 100 % Syrah. I Syd laver man stort set altid cuvéer. Vinene fra nord er præget af et barsk klima, der giver kølighed og stringens til vinene, mens man i vinene fra syd får meget sol og varme ”i glasset”.
Der vil blive serveret en passende tapas menu til vinene.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
- Valg af ordstyrer.
- Bestyrelsens beretning.
- Fremlæggelse af årsregnskab ved kassereren Arne Nielsen.
- Fastsættelse af årets kontingent.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer, på valg er Torben Klyhn og Jolanta Topolska.
- Valg af suppleant.
- Valg af revisor.
- Indkomne forslag. Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde inden den 1. februar 2023
- Eventuelt.
Bestyrelsen ønsker en drøftelse omkring klubbens fremtid, henset til nedgangen i antallet af medlemmer og det faktum, at det kan være vanskeligt at komme over 20 deltagere til arrangementerne.
Tid: | Fredag den 23. februar 2024, kl. 18:00 |
Sted: | Sønderborghus, Caféen, Martin Nyrops Plads 2, 6400 Sønderborg. |
Pris: | Kr. 355,00 pr. deltager / ikke medlemmer 405,- Kr. |
Tilmelding: | Senest 16. februar til Arne Nielsen på tlf. 4247 9988 eller på e-mail: kontakt via e-mail |
Nyheder