VildMedVin Sydamerikanske vine – 18. april 2024

Vi får besøg af Nathja og Morten fra VildMedVin, Grindsted, hvor temaet bliver Chile og Argentina. De vil servere vine fra følgende vinhuse: Carmen,Tolten, Odfjell, Craft og Casa Montes samt lære os noget om vinens historie smagsnuancer og serveringsteknikker.
Der vil blive serveret en passende tapas menu til vinene.
NB: For at arrangementet kan gennemføres skal der være min. 20 deltagere.

Tid:Torsdag den 18. april 2024, kl. 18:30
Sted:Sønderborghus, Caféen, Martin Nyrops Plads 2, 6400 Sønderborg.
Pris:Kr. 355,00 pr. deltager / ikke medlemmer 405,- Kr.
Tilmelding:Senest 11. april til Arne Nielsen på tlf. 4247 9988 eller på e-mail: kontakt via e-mail

Smageliste:

Carmen, Wave Series Sauvignon Blanc 2023
Frisk vin, velegnet til lys fisk

Tolten, Chardonnay 2022
Frisk vin med lidt vedme, velegnet til laks

Terrazas, Chardonnay Reserva 2022
Vin med cremet fylde og fedme, velegnet til laks

Carmen, Wave Series Pinot Noir 2022
Let vin med god smag, velegnet til let mad/kylling

Tolten, Cabernet Sauvignon 2023
Vin i den kraftige ende, velegnet til lidt kraftigere mad

Carmen, Winemaker’s Red Cabernet Sauvignon Blend 2019
Vin i den kraftige ende, velegnet til lidt kraftigere mad

Terrazas, Cabernet Sauvignon Reserva 2021
Vin i den kraftige ende, velegnet til lidt kraftigere mad

Stepp, Craft 3 Malbec 2021
Vin i den kraftige ende, velegnet til lidt kraftigere mad

Generalforsamling og Rhone smagning v/Bichel Vine – 23. feb. 2024

Efter vores generalforsamling får vi besøg af en repræsentant fra Bichel Vine, Hjortshøj. Han vil føre os gennem Rhonedalen fra nord til syd. I den nordlige del af Rhoneområdet (ca. 5% af områdets samlede produktion) er hoveddruen Syrah, med de kendte appellationer Hermitage, Cote-Rotie og St. Joseph m.fl. I den sydlige del (95%) er den vigtigste drue Grenache, typisk suppleret med f.eks. Mouvedre, Cinsault, Syrah, m.fl. De mest kendte områder er Chateauneuf du Pape, Gigondas og Vacqueyras. I nord laves de fleste rødvine af 100 % Syrah. I Syd laver man stort set altid cuvéer. Vinene fra nord er præget af et barsk klima, der giver kølighed og stringens til vinene, mens man i vinene fra syd får meget sol og varme ”i glasset”.
Der vil blive serveret en passende tapas menu til vinene.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af ordstyrer.
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Fremlæggelse af årsregnskab ved kassereren Arne Nielsen.
  4. Fastsættelse af årets kontingent.
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, på valg er Torben Klyhn og Jolanta Topolska.
  6. Valg af suppleant.
  7. Valg af revisor.
  8. Indkomne forslag. Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde inden den 1. februar 2023
  9. Eventuelt.
     Bestyrelsen ønsker en drøftelse omkring klubbens fremtid, henset til nedgangen i antallet af medlemmer og det faktum, at det kan være vanskeligt at komme over 20 deltagere til arrangementerne.
Tid:Fredag den 23. februar 2024, kl. 18:00
Sted:Sønderborghus, Caféen, Martin Nyrops Plads 2, 6400 Sønderborg.
Pris:Kr. 355,00 pr. deltager / ikke medlemmer 405,- Kr.
Tilmelding:Senest 16. februar til Arne Nielsen på tlf. 4247 9988 eller på e-mail: kontakt via e-mail